Anmeldelse: Lonely House

Spillested: Hofteatret Christiansborg
Spilleperiode: Måske turné og optrædener på festivaler. Hold godt øje!
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★★

Hvad er det?
Lonely House beskrives som en “operacollage” – en slags opera-teaterkoncert. Og det er egentlig meget passende. Helt kort: Tre eksistenser mødes på en bar og gennem sange fra den amerikansk klassiske musiktradition, uddrag af Marilyn Monroes digte og Edgar Lee Masters ‘Spoon River’ behandles temaet ensomhed. De tre tekstlige elementer er på hver sin måde geniale, men også tekstligt heftige sager, som jeg egentlig aldrig havde tænkt kunne sættes sammen. Hvis du ikke allerede kender disse, så kommer her en varm anbefaling til at dykke lidt ned i de spændende mesterværker. Lige i denne forestilling er jo dog i tvivl om, hvorvidt de egentlig kommer til deres fulde ret.

Det gode og det knap så gode
Lad det først og fremmest være klart, at jeg virkelig synes idéen med forestillingen er fed. Det er virkelig spændende, at nogen giver sig i kast med disse værker, og det giver bestemt god mening at sætte dem ind under temaet ensomhed. Dertil kan man kun bifalde, at der her er blevet tænkt i opera på nye måder. Det virker til, at man har forsøgt at tage det ned på et lidt mere jordnært niveau, og det er egentlig et dejligt befriende aspekt af denne forestilling. Det er tilmed også operaversioner af sange, som jeg personligt ellers kun har hørt i jazz- og musicalversioner. Forestillingen åbner bl.a. med klassikeren Summertime, som blandt andet Billie Holiday har været med til at udødeliggøre. Her fremføres den af den dygtige sopran Helene Hvass Hansen, og det er uden tvivl spændende at mærke at ørene udfordres lidt og man smilende kan sidde og lade sig overraske over alle de ting, hendes stemme kan.

Selve idéen må man altså bifalde, men det er nu alligevel som om, det aldrig rigtig helt rammer. Jeg bliver ikke rigtig revet med, og desværre udebliver ensomhedens kvælende fornemmelse og drukner i stedet i lidt en for teatralsk fremstilling. Jeg lægger simpelthen for meget mærke til operaens teatralskhed, og det synes bare ikke helt at passe med den fine ømhed, der bor i de behandlede værker. Man sidder tilbage med følelsen af, at Lonely House ganske enkelt ikke er udført ‘intimt’ nok. Jeg mangler helt afgørende at mærke ensomheden. Man kan kun håbe, at forestillingen finder et mere intimt rum og tør tone helt ned i det skrøbelige, når forestillingen forhåbentlig tager på turné og bliver opført igen. Og jeg siger “forhåbentlig”, fordi disse værker fortjener at blive hørt og set og fordi opera – i en alternativ form som denne – fortjener at blive oplevet.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du gerne vil opleve en lidt anderledes form for opera og gerne vil høre nogle af de fedeste sange fra den amerikansk klassiske musiktradition.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Da det endnu ikke vides, hvor forestillingen spiller næste gang, ved vi heller ikke endnu, hvor billigt du slipper.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s