Anbefaling: Growinsane

Spillested: Teater Grob
Spilleperiode: 14.-20. december 2016
Set af: Kristoffer Fløe Dalsgård

I den sidste uges tid har der været noget ret vildt i gære på Teater Grob, og fra tidlig morgen til sen aften har forbipasserende på Nørrebrogade kunnet få et glimt af alskens former for aktivitet i det lille teater. Dette er kulturfestivalen Growinsane, der er stablet på benene af Teater Grobs udviklingsplatform for unge, Grow. Der har været arrangeret både morgenfester, debatter, filmvisning og – naturligvis – teater efter devisen: hver dag sit tema. Jeg var forbi til Kærlighedsdag, hvilket jo lyder ganske tillokkende, og programmet rummede to punkter: filmvisning og teaterforestilling – begge dele af cirka en times varighed. Første punkt var dokumentaren “Min Far Forfra” af instruktør Nicoline Skotte Jacobsen, der havde iscenesat et møde med sin far. En hjertevarm og rørende oplevelse, der efterfulgtes af en Q&A-session med instruktøren. Herefter fulgte forestillingen “Kærlighedsministeriet”. En fin og ganske humoristisk fortælling om et forelsket, ungt par, der ønskede at være sammen, men desværre ikke passede sammen ifølge det kærlighedsministerium, som skulle godkende alle forhold pr. kontrakt. En skarp fuckfinger til et samfund, der konstant forsøger at tjekke sine borgere mere og mere i hoved og røv. Samtidig med, at forestillingen også var en kontant svirper til ungdommelig kærligheds naive tro på, at det hele nok skal gå, når man svæver rundt på sin lyserøde sky. Alt i alt havde jeg en rigtig god oplevelse af at være med til Growinsane, og min eneste anke er, at der sagtens kunne have været mange flere, der også var med – og for 50,- for en hel uges spas og løjer er der virkelig mulighed for at få fyldt op på kulturkontoen.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s