Anmeldelse: Højskolesang-bogen

Spillested: Teater Momentum (Odense)
Spilleperiode: 23. november – 21. december 2016
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup

★★★★

Hvad er det?
I denne sæson har Teater Momentum i Odense skiftet navn til Det Ny Kongelige Teater; de laver simpelthen alt, hvad Det Kongelige Teater laver – men på en helt anden måde. Som de selv siger, så “ønsker de ikke at være i opposition til DKT men i stedet at være den drillende, legende og frie lillesøster, der kærligt og anderledes både kopierer og løsriver sig fra storesøsters adfærd”. Det er en virkelig sjov og interessant idé, men man skal dog passe på med at sammenligne forestillingen med noget, man tror, man kan se på Det Kongelige Teaters scener. Det her er nemlig en helt anden genre og den eneste parallel er titlen (og i dette tilfælde nogle af sangene).

Hvad man lige er vidne til under Det Ny Kongelige Teaters opsætning af Højskolesangbogen, er jeg ikke sikker på kan forklares præcist, men underholdende, det er det! Teatersalen ligner et af de forsamlingshuse, man har holdt 18-års fødselsdag i, og scenen er iklædt uklædeligt lyserødt satin, som er draperet ned fra loftet. Det ser simpelthen så cheesy ud, at man med det samme fanger ironien og fornemmer, at det, man snart skal til at overvære, bliver morsomt.

Der er som sådan ikke nogen egentlig handling i Højskolesangbogen. Det lille skuespilhold er ‘bare’ på scenen for at underholde julefrokostgæsterne med sang, dans og politiske udbrud – såsom: hvorfor kan alle kun to linjer af sangen Kong Christian Sad Ved Højen Mast nytårsaften? Spillerne forelsker sig i hinanden og i publikum, dolker hinanden i ryggen samt udfordrer publikum til duel. Der er skrevet en sikkerhedssang, der bliver kastet kiksede håndtegn, og indimellem bliver der også smidt en fællessang ind for at dække over det kaos, der efterhånden udspiller sig på for- og bagscenen.

Det gode og det knap så gode
Det er vigtigt, at man, inden man går ind i teatersalen, går med på den leg og de principper, forestillinger sætter op: der vil være dårlige sange, teatralske scener, udklædninger, der ikke giver mening, publikumsinddragelse og endda optrædener fra hvide lys (der til forveksling ligner to repræsentanter fra Ku Klux Klanen på en prik). Det er sindssygt underholdende på den sindssygt åndssvage og kiksede måde – der er ingen tvivl om, at forestillingen gør sig absurd godt til netop julefrokoster eller firmafester; folk græder af grin under hele forestillingen.

Og ak ja, selvfølgelig kunne de spille og synge bedre, men det er ikke det, det handler om. Det må man ikke tage fejl af. Højskolesangbogen på Det Ny Kgl. Teater skal blot underholde og give gæsterne en god aften. Og det er der ingen tvivl om, at man får. Men der er måske heller ikke så stor tvivl om, at det er et helt bestemt segment, forestillingen henvender sig til og det er meget tydeligt, at det er ‘de voksne’, der griner højest. Det betyder dog ikke, at man, hvis man overgiver sig til spillets regler, ikke kan få en virkelig sjov aften.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du kan trække hele firmajulefrokosten med i teatret, for der er ingen tvivl om, at I vil få en anderledes aften og at dømme ud fra de julefrokoster, der var til stede denne aften, bliver det også én af bedste og sjoveste julefrokoster længe!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Til denne forestilling sidder man selvfølgelig ved langborde, præcis som dengang på højskolen og da skuespillerne går rundt i hele salen, endda på bordene, og aldrig står stille, sidder man stort set godt, hvorend man sidder. For 100 kr. kan man, hvis man er under 25 år, få en almindelig billet. For 190 kr. ekstra kan man tilkøbe buffeten, der indeholder både hovedret og dessert.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s