Anmeldelse: Shakin’ up Sherwood

Spillested: Glassalen i Tivoli
Spilleperiode: 15. november 2016 – 12. januar 2017
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

★★

Hvad er det?
Crazy Christmas Cabaret er en blanding af både cabaret og revy, som har udviklet sig til sin helt egen genre gennem de sidste 34 år. Vi er i den helt platte ende af den engelske humor, og publikum spiller en aktiv rolle med iscenesatte tilråb forestillingen igennem. Vivienne Mckee lavede i 1982 sit første christmas cabaret show på Café Teatret. Siden har hun optrådt på diverse teaterscener, og har de sidste 18 år spillet i Tivoli Glassal. Det er med kæmpe succes og stor begejstring fra publikum hvert år. Det er altid en ny historie, men ofte er det de samme ansigter, vi ser på scenen. I år hed historien Shakin’ up Sherwood; et moderne take på den ellers gamle klassiske Robin Hood-historie, hvor helten tager fra de rige og giver til de fattige. Her er der dog tilføjet et par ekstra ansigter i skikkelse af Ronald Rump (Donald Trump) og hans slovakiske eks-kone, Legoklods (Legolas) og en stor mand klædt ud i kvindetøj… Dertil bruges en række populære musiknumre med omskrevet tekst som supplement til forestillingens handling.

Det gode og det knap så gode
Crazy Christmas Cabaret – Shakin’ up Sherwood er for kendere af genren. Man skal HELT SIKKERT lade sige overgive til den lange række af platte jokes og seksuelle undertoner, der, i de to timer forestillingen varer, bliver slynget ud til publikum i massevis. Det er tydeligt, at salen er underholdt, og allerede fra start bliver det gennem håndsoprækning klart, at det er en meget lille flok, der aldrig har været til et CCC-show i Glassalen før. Aftenens højdepunkt var uden tvivl Bennet Thorpes absurd sjove (omend platte) parodi på Ringenes Herres Legolas – eller i denne opsætning: Legoklods (hvorfor valget af netop dét navn er lidt uklart). Hans komiske timing er on point, og det er umuligt ikke at lade sig rive med af hans store arm- og benbevægelser samt hans konstante udtalelser om, hvor godt hans elverører hører. Desuden er også David Batesons imitation af Donald Trump (Ronald Rump) til tider utrolig skarp og underholdende. Men det er nærmest også det. Resten af holdet mangler kant og brænder – ligesom hele forestillingen generelt – ikke rigtigt igennem. De musikalske indslag er en halvvattet og middelmådigt udført omgang, som ikke rigtig formår at sætte gang i festen. Bandet spiller nu egentlig rigtig udemærket, men holdet på scenen følger ikke med.

Der er dog ingen tvivl om, at der er fest og farver og fyrværkeri i den fine Glassal. Det bliver bare aldrig rigtig mere end et par grin i løbet af de timer vi sidder i salen. Alt i alt er Shakin’ up Sherwood ikke en forestilling for dig, der aldrig går i teatret og gerne vil prøve det af. Det er derimod for de særligt indviede. Det er humor langt under bæltestedet, og det bliver desværre for meget af det knap så gode. Umiddelbart sidder man dog med en følelse af, at forestillingen kunne være et bud på en okay aften, hvis man tog et par venner under armen og drak sig lidt halvfuld inden forestillingens start, og gjorde sig klar på at det, man går ind til, ligger i den halvsløje ende.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er helt med på en omgang semi-plat humor, hvor du får lov at skrige “booh!” til skurken og “hooray!” til helten for fuld styrke med resten af salen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Som studerende kan du få billetter til 80 kr., men du skal skynde dig, hvis du skal have fat i de helt billige billetter, for de lader sig smutte hurtigt!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s