Anmeldelse: Lyst

Spillested: Teater Får302
Spilleperiode: 
9. – 19. november 2016
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

Hvad er det?
Midt på gulvet sidder hun: kvinden. Indhyllet fra isse til tå i et iugennemtrængeligt – og dog så blødt – blondepanser. For godt nok er hendes trone verdens centrum, dér på Teater Får302, men skjult er hun stadig. Pakket væk for omverdenens nysgerrige blikke og grådige pilfingre har hun skabt en fæstning af symbolik. Iscenesætter, Helene Høm, har i forestillingen Lyst alle effekter oppe på fuldt blus, og scenografien flyder da derfor også med perler, pels og patter. Men Lyst skal mere end det, Lyst vil balancere mellem at være teater og billedkunst og derigennem skabe et værk om lyst i en form for hybridgenre. Deri opstår naturligt et interessant potentiale for nyskabelse, men det sker med risikoen for hverken at være fugl eller fisk. Og sådan er det, når man satser.

Det gode og det knap så gode
Helene Høms kobberfarvede pailletburka med blondevisir er bestemt flot og også forestillingens ubestridte højdepunkt. Men lynhurtigt blev det dog klart for os måbende tilskuere at uanset hvor mange pailletter, der var i spil, så opvejede det desværre aldrig for, at man efter (meget) små 40 minutters forestilling stadig ikke anede, hvorfor det var det rette kostume. Ligesom man stort set ikke vidste, hvad man lige havde overværet. Og endnu værre: hvorfor, man havde overværet dét, man ikke vidste, hvad var. For selvom symbolikken drev tykt ned ad væggene og scenografien svømmede over af vilde symboler, så efterlod det publikum i et limbo. For var det okay, at vi grinede? I programmet stod der jo, at kvindens lyst både har startet krige og revolutioner, og det er jo ikke ligefrem noget, man griner af. Men når pailletterne pludselig bliver tryllet om til en harnisk af hår, der fjanter ubehjælpsomt rundt på scenen i høje guldsko til lyden af James Brown, er det umuligt ikke at lade et latterkvæk smutte ud. Men igen spurgte man sig selv: hvorfor?

Det var med andre ord umuligt for undertegnede at regne ud, om der egentlig var et narrativ, en kronologi eller bare et formål med aftenens forestilling. I mine øjne var der intet af det, da ethvert tilløb til fortælling effektivt blev aflivet af et usammenhængende soundtrack, latterlige kostumer og skabagtig opførsel. Derfor var det simpelthen spild af tid at have cyklet gennem novemberregnen for at se på en midaldrende kvinde gøgle rundt i skøre kostumer. Der var intet tidspunkt, hvor forestilling blev rigtig farlig, hvor den kvindelige lyst kom brasende og krævede sin plads. I stedet sad vi uforløste tilbage efter 36 minutters knastørt forspil. Uden klimaks!

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du bare skal have et eller andet at grine af.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 koster det 70 bobs, er du over koster 140 kroner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s