Anmeldelse: D’Arc

Spillested: Dansehallerne (lille scene)
Spilleperiode: 4. – 19. november 2016
Anmeldt af: Nicolai Perrild

★★★★

Hvad er det?
Det er et spændende samarbejde mellem Teater Nordkraft, Sydhavn Teater og den prisvindende tyske instruktør Mirko Borscht. Samarbejdet har resulteret i denne dystre teaterinstallation “Museum of liberation Art”, der så at sige udstiller Europas blodige kamp for frihed.

Udstyret med hospitalsmasker træder vi ind i et mørkt scenerum badet i et flakkende skær fra røde lysstofrør. Herinde sidder en afklædt mand lukket inde i en glasboks, og en kutteklædt kvinde vejer med en rød fane. Disse to personer er Jeanne D’arc og Gilles de Rais, den franske helgeninde og hendes krigsmakker, der blev dømt for en lang række mord. I denne fortolkning af myten om Jeanne D’arc følger vi de to på en rejse gennem tiden. De fører os igennem fem nedslag i Europas historie, der alle – ifølge “Museum of liberation art” – har været med til at forme det frihedsbegreb, vi kender i nutidens Europa. De rejser det store spørgsmål om, hvorvidt vi egentlig er blevet klogere?

Det gode og det knap så gode
Publikum kan bevæge sig frit rundt i scenografien i D’arc. På samme måde rykker handlingen med skuespillerne rundt i scenerummet, der løbende omorganiseres. Man bestemmer selv, om man vil sætte sig i et hjørne og observere eller gå helt tæt på. De har formået at skabe et ret unikt, makabert og dystert univers, hvor man i samme øjeblik, man træder ind, har lyst til at udforske det. Det føles som at genbesøge et mareridt, hvor man bliver tvunget til, at se alt det der skræmmer en dybt i øjnene.

Der opstår nogle ret stærke øjeblikke, fordi man er tæt på skuespillerne, hvilket skyldes forestillingens format. Skuespillet var meget nærværende og imponerende. Især Mille Maria Dalsgaard der spillede Jeanne D’arc viser en stor alsidighed og dybde. Jeg synes i øvrigt, det fungerer godt, at forestillingen foregår på engelsk. For det første fordi handlingen strækker sig over mange landegrænser, og for det andet åbner det dørene for et ikke-dansktalende publikum.

Det er generelt meget befriende at se og opleve en forestilling, som tør lade publikum være en del af scenerummet. Det håber jeg, der kommer meget mere af i fremtiden. I den her forestilling betyder det, at publikum selv er kamerafører, og at forestilling kan opleves anderledes alt afhængig af, hvordan man indtager rummet. Jeg havde dog ønsket, at man havde gjort endnu mere ud af at gøre publikum til medspillere. Størstedelen af tiden ender man med at observere, og så bliver to en halv time, uden pause, pludselig lang tid. Budskabet skinner for mig ikke helt nok igennem til, at man kunne holde gejsten oppe hele vejen

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du kan lide et godt gys, og specielt hvis ikke du har oplevet sådan en form for deltagerinvolverende teater før. Sådan en type forestilling giver en anden og mere kropslig og sanselig oplevelse, end når man sidder og putter sig i det røde velour. Hvis to en halv time virker voldsomt, så kan man undervejs frit gå ud for at tage en pause i foyeren.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Du tager dine fem mest frygtløse venner under armen og tager i teatret for bare 40 kr. pr mand. Det kræver dog, at man er under 25 år.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s