Anmeldelse: Drømmens Faner

Spillested: Københavns Musikteater (og rundt omkring i København)
Spilleperiode: 3. november – 24. november 2016
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★★★★

Hvad er det?
Det her er en af de forestillinger, der får dig til at sidde med halvåben mund og tænke: ‘Fuck, hvor fedt!’. Det er en teaterkoncert med musik, dans og spoken word-poesi, som bygger på Michael Strunges digtsamling Vi folder drømmens faner ud. Forestillingen sættes op af Teater Ordblindt, som består af instruktør Jeremy Thomas-Poulsen, spoken word-kunstner Rasmus Rhode, danser og skuespiller Stephanie Nguyen og musiker Rumle Langdal. De fire viser med denne forestilling, at de sammen udgør en stærk og slagkraftig cocktail, som i den grad har gennemskuet, hvordan man gør scenekunst relevant for en ny generation. Med denne forestilling tager de os med en tur gennem Strunges nat-univers og ungdommens rastløshed og beviser, at Strunges 80’er poesi stadig er relevant og vedkommende.

Det gode og det knap så gode
Stemningen på Københavns musikteater, som er rykket ud på ydre Nørrebro i Ragnhildgade, er befriende uformel. Bygningen ligner et gammel bilværksted eller en gammel lagerhal, og rammerne synes helt perfekte til denne forestilling. Vi bliver bedt om at vente ude i novemberkulden, og da døren ind til salen slås op, træder vi lige ind i en igangværende koncert, som man kan forestille sig, at Strunge selv måske har stået til engang. Vi står derfor også op gennem den første del af forestillingen. Først senere får vi uddelt puder, vi kan sætte os på på gulvet. Selvom der fra start er fuld knald på, så er resten af forestillingen dog meget nuanceret. Drømmens Faner formår både at indkapsle Strunges vildskab og ømhed gennem en kombinationen af musik, dans og spoken word, og det er virkelig et interessant og medrivende resultat. Rumle Langdal er dragende og intens og formår alene med hans blik at invitere hele publikum med ind i det til tider dystre univers, som Stephanie Nguyen på fornemmeste vis fortolker gennem sang, spoken word og ikke mindst en fantastisk koreografi. De allerbedste fortolkninger er dog de musikalske, og det er klart den utroligt velskrevede musik, der er forestillingens bannerfører. Forestillingen har musikalske øjeblikke, som man bare ønsker skal blive ved i evigheder. Særligt fortolkningen af digtet Tidens Bølger, hvor Rasmus Rhode, badet i et simpelt spotlight, ensomt sidder på en grøn ølkasse med en akustisk guitar og synger digtets første sætning Er der noget tilbage at skinne for”, så man får kuldegysninger helt ind i sjælen. Den her forestilling kan altså noget! Den vil noget, og den skal noget! Snyd ikke dig selv for den her uformelle perle af en teaterkoncert.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er lidt træt af teatrets ‘almindelige’ rammer og gerne vil opleve noget af det bedste danske poesi i en ret fantastisk fortolkning. Du behøver ikke være Strunge-kender for at tage noget med hjem fra denne omgang.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du samler en gruppe på min. seks personer under 25 år, kan I få det for kun 40 kroner! Hvis I ikke er helt så mange, koster det dog kun 55, hvis du er under 25. Er du studerende, slipper du med 75 kroner. Er du en helt normal voksen over 25, bliver du dog stadig ikke ruineret af denne forestilling – den koster nemlig sølle 125 kroner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s