Anmeldelse: Hodja Fra Pjort

Spilleperiode: 27. oktober – 16. december 2016 (+ 11. januar – 13. marts 2017)
Spillested: Folketeatret (og derefter turné i resten af landet)
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup

★★★

Hvad er det?
“Hodja fra pjort, hodja fra pjort, han flyver længere og længere bort…” – én af Sebastians mange klassikere og titelsangen i denne opsætning af Ole Lund Kirkegaards børnebog af samme navn. Hodja er træt af at gå i skole og læse om gamle dage, og han ser ikke frem til et langt og kedeligt arbejdsliv i den lille landsby, Pjort. Han vil ud på eventyr og se verden. Og det kommer han. Da han en dag hjælper en ældre mand i nød, bliver han tilbudt at låne et flyvende tæppe og snart flyver Hodja over land og by. På sin rejse møder han den unge og smukke Aysha, som snart skal giftes med sultanen af Petto. Da Hodja selv ankommer til Petto og ikke bliver mødt af andet end sure miner og trusler, bliver hans tæppe stjålet af en mand, som folket kalder Rotten. I hans mission på at få tæppet tilbage og redde Ayshia fra at blive sultanens kone nr. 235, løber han både ind i ondsindede koner, store stygge vagter, spøgelsesagtige fængselsbetjente og en sultan så fed som et hus, men med et sind som et 2-årigt barn.

Det gode og det knap så gode
Folketeatret i Nørregade gør rigtig mange gode og rigtige ting med denne forestilling. Scenografien er i konstant forandring, bandet er velspillende og scenen er et fyrværkeri af fest og farver. Der er for alvor plads til børnenes fantasi. Dét er alt sammen meget godt, men noget hænger ikke helt sammen. Der er tydeligvis sat større pris på et velkendt ansigt, end en velspillende og -syngende hovedkarakter. Kristian Gintberg (som børnene kender fra DR-kanalen Ramasjang) er charmerende som Hodja, men han formår ikke at komme ud over scenekanten med sin sang og dans, der sjældent er synkron med resten af ensemblets.

I det hele taget er det synd, at musikken og dansen aldrig rigtig bliver særlig interessant. Det er uden tvivl Sebastians titelsang og ikke nogle af forestillingens utallige andre melodier, man går derfra med. Resten af musikken synes at køre ud af én enkelt tangent, der trods et meget velspillende band ikke helt formår at efterlade noget i os.

Det ændrer dog ikke ved det faktum, at der også til tider er nogle rigtig fine musikalske indslag. Især den kvindelige del af ensemblet har nogle både sjove og interessante sange, hvor de bl.a. synger om deres dele-mænd, der altid kommer hjem når solen står op og som lugter langt væk af mad og alkohol. Det er uden tvivl ensemblet, som bærer denne børneforestilling. Især Ole Boisen, der gør det sublimt som misfornøjet og evigt sulten baby-sultan, er ét af aftenens højdepunkter – det er uden tvivl ham, der får både børnene og forældrene til at grine længst og højest.

Hodja fra Pjort bliver desværre lidt en light udgave af Disneys Aladdin. Det faldt mig desuden ind, at jeg meget sjældent i løbet af forestillingen hørte nogle af de mange børn i salen sidde og grine. Derimod var det oftere deres forældre, der grinte, hvilket må være et tegn på, at forestillingen ikke heeeelt rammer den målgruppe, som var intentionen.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du trænger til lidt Disney-Aladdin mikset med Sebastians Hodja fra Pjort – samt at se en gigaaaaantisk baby-sultan, der uden tvivl trækker aftenens største grin.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Der er billetter til den nette sum af 100 kr. Det gode ved Folketeatret er, at man sidder smaddergodt, lige meget hvor man sidder.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s