Anmeldelse: Griskhed

Spillested: Teater Republique
Spilleperiode: 26. oktober – 12. november 2016
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

★★★★★

Hvad er det?
Den første forestilling i Teater Republiques nye serie om De Syv Dødssynder, hvor 7 kunstneriske hold giver deres bud på, hvordan dødssynderne kan fortolkes i dag. Griskhed, som åbner serien, er et kunstprojekt, hvor instruktør Kamilla Wargo Brekling og billedkunstner John Kørners talenter mødes. Det er, som teaterdirektør Hans Christian Gimbel selv siger det, en teaterinstallation – men en meget let spiselig én af slagsen. Det er en kort lille sag på kun 40 min, hvor de tre skuespillerinder Lærke Winther, Lisbeth Wulf og Tilde Maja Frederiksen på virkelig underholdende vis tager os igennem de forskelliger aspekter af griskhed i et gult univers fyldt med kegleformede æg, der indhyldes i John Kørners sprøde stemme. Der er ingen kronologisk handling, men blot forskellige billeder og tråde, der alle kredser om forestillings titel – Griskhed.

Det gode og det knap så gode
Det er forfriskende at se en teaterinstallation, som ikke søger efter noget helt vildt prætentiøst, men faktisk formår at være tilgængelig og letforståelig uden at blive plat og fordummende. Der er med andre ord ikke noget at frygte, hvis du er én af dem, der allerede står lidt af, når du læser ordene “kunst” eller “teaterinstallation”. Det er kunst, der taler på et niveau, hvor alle kan være med. Alle forestillingens aspekter virker gennemtænkte og gennemarbejdede, og resultatet er virkelig underholdende. Det er en lille gave fyldt med fine overraskelser og forskellige krydderier, man kan smage på. Man kan enten lade sig fascinere af den spændende, flotte og overraskende scenografi, som I sig selv er et kunstværk at kigge på, eller man kan læne sig tilbage og nyde de tre skuespillerinders forrygende spil og komiske timing. Man kan også sidde i stille forundring og eftertænksomt summe over de ting John Kørner fortæller i sine speaks. Eller man kan nyde alle aspekter af dette fine lille kunstværk – præcis som vi gjorde. Forestillingen lægger i det hele taget op til eftertænksomhed, om man kan kende sig selv i de mange problemstillinger og hverdagsbilleder, forestillingen kredser om eller ej. Det er i det hele taget en meget helstøbt oplevelse, som man må nyde som helhed.

Skynd dig ind og se den, hvis…
…du er klar på en lidt alternativ teateroplevelse, hvor man helt og holdent kan lade sig opsluge af et smukt scenisk og underholdende univers.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Republique har billetter til enhver pris. Hvis du er alene og under 25, kan du få billetter til 100 kr., men hvis du er så heldig, at du kan lokke en ven under 25 år med i teatret, kan I få to billetter til 80 kr. stykket, hvis I bestiller sammen. Afsti afsted!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s