Anbefaling: Månedlig reading på Teatret Svalegangen: Festsangskriverguden

Spillested: Teatret Svalegangen
Spilleperiode: 23. august 2016 – 23. maj 2017 (én reading om måneden)
Anbefaling af: Mads Andersen og Karoline Ry

Hvad er det?
En gang om måneden afholder Teatret Svalegangen en reading på et nyskrevet (og ufærdigt) stykke dramatik, der fra gang til gang er forskelligt. Denne gang var det en reading af Festsangskriverguden, som er skrevet af Peter Poulsen Jacobsen og instrueret af Viktor Tjerneld. Som en del af reading-konceptet har dramatikeren, instruktøren og skuespillerne kun haft fire timer i prøvelokalet til at forberede teksten, og derfor står skuespillerne fx også med manuskriptet i hånden på scenen. Readingen er en slags ’afprøvning’ af stykket, og publikum får derfor efterfølgende mulighed for at udtrykke deres mening i en åben samtale med instruktør og dramatiker om det, de har set.

Det gode og det knap så gode
Selvom forestillingen kun er halvfærdig og rå, er det også en meget nærværende oplevelse. Det hænger bl.a. sammen med, at den foregår i en intim og afslappet atmosfære. Man sidder på uformel vis ved små caféborde med levende lys og har mulighed for at købe en kop kaffe eller en øl i baren. Selve reading-konceptet er ret genialt. Udover at blive underholdt, får man en unik chance for at opleve et direkte møde med dramatikeren og instruktøren. Man får altså mulighed for at få et indblik i dramatikerens tanker med stykket og kan potentielt være med til at præge det.

Festsangskriverguden er et stykke, der handler om et lettere dysfunktionelt parforhold, hvor forberedelserne til en konfirmation stikker helt af og får indflydelse på karakterernes videre liv. Der mangler stadig justeringer og finpudsning, men manuskriptet har bestemt potentiale til at blive et rigtig godt stykke dansk dramatik. Hvis readingformatet med publikumsfeedback skulle gøres endnu skarpere, bør dramatikeren have en klarere idé om, hvilke elementer publikum skal tage stilling til ved den afsluttende samtale. Så ville det blive mere klart, hvor fokus skal ligge. Dog bruger Teatret Svalegangen en facilitator, som formår at styre samtalen fint og komme videre i spørgsmålene.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du har lyst til at deltage i en hyggelig og intim aften i teatret, hvor du får indblik i nye dramatikeres arbejde og proces. Her bliver din mening hørt og måske får du indflydelse på det videre arbejde med aftenens manuskript.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Den faste pris på readings er 50 kr. – uanset om du er studerende eller ej. Til gengæld får du gratis popcorn i teatrets foyer, hvis du kan vise et gyldigt studiekort.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s