Anmeldelse: Godnat Albert

Spillested: Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode: 16. september – 15. oktober
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★

Hvad er det?
Godnat Albert er en omgang virkelig absurd nyskrevet dramatik af debutanten Peter Nordahl. Det er fortællingen om den gamle krigsveteran Albert, som forestillingen igennem prøves af både koldbrand i benet, en tilsyneladende smuldrende verden udenfor, hans lidt langsomme søn Georg og den mystiske og meget underlige overbo Grethe Suhrmass, som samler på frøer. Det er en meget underlig fortælling, som desværre står tilbage som virkelig rodet og tam.

Det gode og det knap så gode
Jeg ville så gerne have, at det her var en omgang absurd teater, som virkelig fungerede. Godnat Albert bliver dog derimod en vag omgang, hvor alle fordomme, man måtte have om absurd teater, bekræftes. Det føles som om, at der stiles efter et eller andet, som ligger langt over hovederne på publikum. Forestillingen er en stor omgang symbol-maraton, som dog aldrig tilføres en stærk handling, som man kan binde symbolerne op på og tolke noget meningsfuldt ud fra. Man sidder dog med en svag fornemmelse af, at de nok bør forstås som en kommentar til den menneskelige tilværelse. Resultatet bliver, at forestillingen føles lang og i starten nærmest kedelig.
Hen imod slutningen er der i få scener små glimt af noget rigtig fint, som, hvis de havde fyldt langt mere, havde kunnet gøre underværker for forestillingen. Jeg tager f.eks. mig selv i at sidde med et lille smil på læben under en elegant og fin kærlighedsscene om at blive kysset i nakken. Desuden skal det også nævnes, at de tre skuespillere gør det godt. Mikael Helmut er meget overbevisende som den gamle ynkelige Albert, og min ledsager og jeg er særligt positivt overraskede over den charmerende Paw Henriksen, som her beviser, at han virkelig kan noget.

Skynd dig ind og se den, hvis…
du bare elsker at analysere symboler i absurde handlingsforløb! Dit analytiske apparat skal i hvert fald være veludviklet til denne forestilling. Har du aldrig været i teatret før eller er lidt bange for det, er Godnat Albert måske ikke den bedste begynder-forestilling.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år, er vi helt nede på 65 kroner for de bagerste rækker. Teatret er meget småt, så dem kan man uden problemer kaste penge efter. Der er også meget pæne rabatter at hente, hvis du hiver 5-6 venner med ind til et stykke med absurd på Hesten.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s