Anmeldelse: Skabelsen

Spillested: Husets Teater
Spilleperiode: 17. September til 15. oktober 2016
Anmeldt af: Gæsteanmelder Ida Brink

Hvad er det?
Skabelsen er teaterchef Jens Albinus’ barndomsdrøm af et teaterstykke, eftersom at han siden 12-års alderen, ifølge pressematerialet, har haft et ønske om at give sit bud på Skabelsesberetningen.

Det virker umiddelbart som rimelig lang forberedelsestid. Dog er resultatet et styks forvirrende, usammenhængende teaterværk, der lige så godt kunne være historien om to psyk-patienter frem for fortællingen om altings tilblivelse. En lurvet kvinde med rodet hår er Skaberen, mens en ranglet mand i fuld adidas-suit er Skabningen, og sammen personificerer de verdens begyndelse først i form af bizar samtale i campingstole og tilfældige rekvisitter efterfulgt af en længere, mørkere passage uden speciel klar reference til det forrige.

Det gode og det mindre gode
Måske er det min manglende konfirmationsforberedelse, der simpelthen gør, at jeg ikke forstod noget som helst af de 90 minutter, som stykket varede. Jeg tror dog, og håber, at der var andre, der også undrende sad og tænkte ”øøh, hvad sker der lige her? Onanerede han lige ned i et kar med vand og jord? Spiste han lige et stykke af en bibel? Har hun lige brugt et kvarter på at tale om en stol?”

Der var bare så mange ting, der ikke helt hang sammen, og som var meget langt fra den Skabelsesberetning, de fleste af os har stiftet bekendtskab med tidligere. De to skuespillere er yderst dedikerede, og de fortolker meget svært materiale, men meget af det blev desværre ufrivilligt komisk grundet total mangel på sammenhæng mellem tid, sted og rum.

Skynd dig ind og se den, hvis…
Du er teologistuderende og elsker at se nyfortolkninger af gamle skrifter. Du ved sikkert noget, jeg ikke ved!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetter 130/80 kroner. 40 kr. Per person i gruppe over 6 personer.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s