Anmeldelse: NeoArctic

Spillested: Det Kongelige Teater, Gamle Scene
Spilleperiode: 15. – 17. sept. 2016
Anmeldt af: Stinne Henriksen

★★★★★

Hvad er det?
Opera møder apokalyptiske, messelignende og hypnotiske sange om dommedag i et elektronisk univers, hvor konsekvenserne af menneskers dårlige behandling af jorden portrætteres på 80 minutter. NeoArctic er en musikforestilling af performanceteatret Hotel Pro Forma og Letlands Radiokor med tolv sange og tolv lyd- og lysbilleder, hvor bl.a. klip fra voldsomme naturkatastrofer og farverigt plastikskrald projiceres op på et kæmpe hvidt lagen på scenens bagvæg.

Det gode og det knap så gode
Den apokalyptiske tematik behandles via skarpe, visuelt gennemarbejdede og smukke billeder og korsange, hvor de samme ord gentages om og om igen, så sangene nærmest fremstår messende og religiøse – også i kraft af, at de rent lydmæssigt er påført en kirkelig akustik. Når man blander alt dét med elektronisk musik, der nogle gange er helt ’flydende’ og andre gange har en klar fast rytme, så øges scenebilledernes dynamik, der ellers bærer præg af at være ret statiske, fordi performerne for det meste står helt stille på scenen. Og det er i sig selv ret fantastisk at opleve, hvordan alle sanseindtrykkene på den måde smelter sammen og skaber et helstøbt værk. Med det sagt, så ved man, hvis man er bekendt med Hotel Pro Forma, at deres forestillinger deler vandene: dem, der kan gå med på præmissen om, at der er meget, man ikke helt kan blive klog på og forstå rent intellektuelt, men som man derimod bedre kan ’forstå’ på et emotionelt plan med sanseapparatet, vil sandsynligvis prise NeoArctic som stor kunst. Dem, der ikke er til performance-agtige statiske korværk, vil sikkert have en helt anden holdning og vil måske ligefrem kede sig undervejs.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du synes, det kunne være interessant at se (og mærke!), hvordan instruktør Kirsten Dehlholm formår at forvandle dommedag til noget smukt og poetisk. Du kan endda, ligesom mig, måske gå derfra og føle, at du har fået udvidet din (teater-)horisont.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Alt efter hvor godt man vil sidde, så kan man som ung under 25 år få en billet til kun 45 kr.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s