Anmeldelse: The Fairy Queen

Spillested: Det Kongelige Teater – Gamle Scene
Spilleperiode: 9. september – 2. oktober 2016
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★

Hvad er det?
The Fairy Queen er, hvad man må karakterisere som en vaskeægte spin-off-opera. Den handler om alfedronningen Titania fra Shakespeares En Skærsommernatsdrøm, som mister sine vinger og først får dem igen, når hun er blevet en rigtig kvinde. Med Ole Lemmeke ved roret, som en nærmest Cabaretsk ceremonimester, bliver både publikum og Titania trukket gennem en lang række tableauer, der tilsammen skal vise Titania og publikum (kvinde)livets mange facetter. Således er scenen sat for en hæsblæsende rejse rundt i kvindesindets krinkelkroge.

Det gode og det knap så gode:
The Fairy Queen er en barokopera, og det har iscenesætter Aniara Amos i dén grad haft øje for, da der skulle tænkes kostumer og kulisser, for The Fairy Queen er virkelig en svulstig oplevelse. Ikke bare musikalsk – men også scenografisk – er dette en forestilling, hvor der på ingen måde er sparet på noget. Hele vejen igennem er både kulisser og kostumer så enormt overdrevne og vulgære, at man selv tilbage i barokken sandsynligvis ikke har set noget lignende. Og sådan kunne det have været så godt.

Desværre virker det til, at man har besluttet, at publikum kun gider at se forestillingen, hvis man holder det kunstneriske niveau til kategorien “falde-på-halen-komedie”. Derfor bliver der kun sjældent fulgt begavet op på en ustandselig strøm af platheder, hvilket betyder, at forestillingen nærmest endte som en tur i et syretrippet hurlumhejhus i stedet for at være en storslået og moderne barokforestilling. Det kunne såmænd være ganske udmærket med en omgang syretrip på Gamle Scene, men når der aldrig blev skabt et interessant modspil til den omgang Halløj På Badehotellet, som forestillingen udviklede sig til, var oplevelsen lidt som at spise Nutella direkte op af glasset: den første skefuld er skøn, men på et tidspunkt begynder man at savne brødet. Derfor blev konklusionen også, som min gæst så fint sagde det: “Det var som at kigge på en fest, man ikke var inviteret med til”. Aftenens højdepunkt skete derfor bestemt heller ikke på scenen, men derimod i orkestergraven, hvor Concerto Copenhagen smukt fortolkede Purcells fantastiske barokværk.

Skynd dig ind og se den hvis…
… din sædvanlige pusher er blevet smidt ud af Christiania og du stadig har brug for en syg koger.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Den billigste billet koster 72 kroner, og du får fat i den ved at være under 26 eller studerende. Er du derover, koster den samme billet 120 kr.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s