Anmeldelse: DIRCH

Spillested: Glassalen i Tivoli
Spilleperiode: 18. august – 18. september 2016
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen og Clara Gleerup

★★★★

Forestillingen ‘Dirch’ er baseret på filmen af samme navn fra 2011 og fortæller historien om en af Danmarks allerstørste entertainere – Dirch Passer. Her oplever vi både fortællingen om samarbejdet med Kjeld Petersen og Dirchs hårde kamp for at finde sig helt til rette i rollen som den evige klovn. Det er en fortælling med tryk på trompeterne og massere af farver og tjubang. Det er livet i showbiz på både godt og ondt.

I rollen som Dirch kan man opleve Andreas Bo, hvilket synes som et godt valg, da Bo umiddelbart på mange måder kan siges at følge i Dirchs fornemme komiske fodspor. Andreas Bo gør det ganske glimrende som Dirch. Manden, hvis ansigtsmimik i sig selv kan underholde hele glassalen. Han rammer Dirchs stærke karaktertræk rigtig godt og formår faktisk også at spille de mere alvorlige sider af Dirch på meget rørende vis. Ind imellem bliver grænsen mellem Dirch og Bo dog også en anelse for flydende, og det kan være lidt svært at vurdere, hvem det egentlig er, vi ser på scenen. Ved hans side står Troels Lyby som Kjeld Petersen, og her er der altså ikke en finger at sætte på skuespillet. Lyby er forrygende og formår at portrættere Kjeld Petersens både humoristiske og mørke sider. Også Mathilde Norholdt, som spiller en række forskellige roller, gør det eminent. Hendes uovertrufne sødme når helt ned på de bagerste rækker, og vi sidder endnu engang meget positivt overraskede over det skuespiltalent Norholdt besidder. Lad os sige det som det er – vi er vilde med hende!

Forestillingen er enormt flot og farverig og formår med scenografien og inkorporeringen af det velspillende band, at glide forholdsvis elegant mellem de mange locations i Dirchs liv. Vi drages som publikum ind i de røgede og festlige showbiz-omgivelser som Dirch og Kjeld begik sig i. Sangene fra tiden bruges forestillingen igennem til nærmest at binde de mange begivenheder og locations sammen. Sammen med fire dygtige dansere giver de musikalske elementer klart forestillingen et ekstra friskt pift.

Tempoet er enormt højt, og det er ind imellem lidt svært at vurdere, om vi ser entertaineren Dirch Passer optræde på scenen, eller om det er privatpersonen Dirch vi overværer. Det hele glider sammen og ud og ind af hinanden. Dette er dog ikke nødvendigvis skidt, da det egentlig bliver et meget fint billede på Dirchs person, hvor det ifølge fortællingen ind i mellem var svært at slå den optrædende klovn fra. Forestillingens høje tempo kræver dog også, at man holder ørerne åbne – særligt i første halvdel har vi meget svært ved at forstå, hvad der bliver sagt på scenen, da der bliver talt meget hurtigt og mumlende. Det er en skam, for nogle af de gode punchlines fra de kendte Kjeld og Dirchs-sketches drukner lidt i unødvendig hurtighed.

Alt i alt er vi dog godt underholdt. Man kan sagtens nyde forestillingen uden at have set filmen, men vores indtryk er dog også, at det klart er en fordel, hvis man har set den, eller i hvert fald har kendskab til historien om Dirch, da der med det høje tempo ikke gøres plads til mange forklarende eller uddybende pauser.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s