Anmeldelse: Heartbreak for Dummies

Spillested: Bådteatret

Spilleperiode: 12.-16 Juli 2016

Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup

★★★★  

‘Heartbreak for Dummies’ er et lynseminar i et heartbreaks 4, 5 eller måske 7 (?) faser. Vi sidder spændte i Bådteatrets lille teatersal. En efter én træder de fire skuespillere ned af trapperne, præsenterer sig selv og deres sidste break-up; én er blevet slået op med på SMS, én har været utro, én havde mistet kærligheden og én har pludselig fundet ud af, at han er biseksuel. Skuespillerne spiller sig selv, eller sådan virker det i hvert fald. Måske er det deres egne oplevelser, vi er vidne til? ‘Heartbreak for dummies’ er baseret på de uendeligt mange klichéer, man forbinder med et break-up og det efterfølgende heartbreak. Det er en klassisk depressionskomedie.

I de 60 minutter forestillingen varer, blandes skuespil og foredrag, og publikum bliver guidet til overlevelse efter det forfærdelige heartbreak. Foredraget forklarer os, hvad der rent biologisk sker med kroppen, når den oplever et heartbreak; for man kan jo faktisk dø af sådan noget, hvis man ikke passer på, ik? Det er en meget fin lille forestilling, og der er bestemt talent at se på scenen; især Kristian Grumme Nielsens ‘karakter’ er utroligt vellykket, og det er skønt at se, hvor naturligt hans spil er hele vejen igennem.

Det er dog ærgerligt at forestilling til tider bliver en smule overspillet og pjattet; det er ikke altid nødvendigt, at have nøgenhed på scenen, og til tider virker det fuldstændig malplaceret at der brydes ud i sang – er det bare for at vise, at det talent besidder man også? Sang og nøgenhed er ikke et must for at have en god forestilling og det passer simpelthen ikke ind i denne sammenhæng, det bliver bare en smule påtaget fyld. Trods fjollede indspark og overspil er det hele simpelthen så fint, når skuespillet dysses helt ned.

‘Heartbreak for dummies’ er et moderne take på break-ups, og hvordan man dealer med dem både i den virkelige verden, men også i den virtuelle verden; for hvordan gør man egentlig med Facebook og Instagram og Snapchat? Skal man “unfollow’e” hinanden, for at vise, at man er kommet videre, eller skal man blive ved med at følge hinanden, fordi man ikke helt kan svare på, om man stadig elsker hinanden? Og hey!! Hvorfor får piger og drenge ikke de samme råd efter et break-up? Hvorfor skal piger se tøsefilm og græde, og fyrene i byen og knalde med den første den bedste efter en god cognac og en cigar? Alle disse spørgsmål tages op til debat, og vi storsmiler af flere omgange og nikker genkendende til de mange situationer. Det er helt sikkert en fin forestilling at overvære, hvis man selv sidder og dealer med et lille eller stort heartbreak. Afsted afsted afsted.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s