CPH STAGE Anmeldelse: Elskov, vin og basfioler

on

Spillested: Kulturhuset Islands Brygge
Spilleperiode: Forestillingen er taget af programmet for CPHstage
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

I disse sparetider, hvor grønthøsteren klipper dansk kulturliv ned i knæhøjde er det virkelig en befrielse at konstatere, at der stadig opsættes skæve småforestillinger rundtom i byens (og landets) kulturhuse. Forestillinger, hvor amatører kan få lov at udvise stort talent på små scener, for en overskuelig sum penge. Ja, sådan ville man så gerne have, at det var. Og sådan er det heldigvis også for det meste.

Desværre viste denne aftens forestilling i Kulturhuset Islands Brygge sig at bekræfte enhver perfid fordom, der måtte findes om amatørteater. Min gæst og jeg bevidnede en så eklatant skuffelse, at Elskov, Vin og Basfioler utvivlsomt kvalificerer sig i kapløbet om sæsonens ringeste teaterforestilling med samme kunstneriske potentiale, som at smide en sten i en spand vand. Forklaring følger:

Forestillingen, der skulle have været en finurlig og humoristisk cabarethyldest til den svenske viseskriver C.M. Bellman, og dennes stormfyldte liv og talentfulde virke, blev aldrig andet end en tåkrummende selviscenesættelse af stykkets hovedperson og sanger. Bellmans enorme livsværk blev på 100 minutter ganske metodisk maltrakteret gennem en harsk blanding af komplet usammenhængende historie og en skuespilpræstation, der på grund af manglende talent trak enhver tænkelig kliche (og en ældre dame) op på scenen. Transede køkkenrullepatter, misforstået cabarethumor og et ubrugeligt persongalleri, stjal således forestillingen fra de viser, der ellers måtte formodes at være dens figenblad. Forestillingen fik dermed aldrig muligheden for at finde sin form, hvis der altså var en form at finde – jeg tvivler.

Ligeledes kunne Elskov, Vin og Basfioler heller ikke brænde igennem som nogen musikalsk oplevelse, fordi forestillingens eneste ordentlige element, musikken, aldrig fik lov at stikke af fra sangerens forsøg på at synge ind over den. Det havde musikken ellers fortjent. Men, når man ikke kan synge, er det er jo desværre usandsynligt svært at skulle gøre netop det, og som vores midaldrende sidekvinde bestyrtet sagde til os efter forestillingen: “jeg kunne jo ikke en gang nynne med”. Derfor endte også den musikalske del af forestillingen med at være en stavnsbunden ørkenvandring, for de af os i publikum, der ikke kunne udvandre i pausen.

Derfor ender Elskov, Vin og Basfioler med en enkelt stjerne, som hentes hjem af musikerne, der gjorde deres for at rette forestillingen op. Det ændrer dog ikke på, at det samlede indtryk var som at overvære en kobebøf blive lavet til minkfoder.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s