CPH STAGE Anmeldelse: Soli Deo Gloria

Spillested: Betty Nansen
Anmeldt af: Astrid Lindgreen Hjermind

★★★★

Soli Deo Gloria er en dyster, men samtidig utrolig smuk og (tragi-)komisk skildring af 12 enkeltstående skæbnefortællinger. “Soli Deo Gloria” betyder “Al ære tilkommer Gud”, hvilket understreger den ironi og kulsorte humor, som alle de fortabte karakterers historier emmer af. For hvis Gud er tilstede i disse fortællinger, er det en Gud, der har givet op på menneskeligheden og har overladt den til sig selv.

Vi dykker ned i tolv fortællinger og møder mennesker midt i deres personlige kaos og tragedier, mens verdens undergang langsomt nærmer sig. Fortællingerne er ikke forbundet som sådan, men arbejder alle inden for samme tematiske ramme. Det danner en rød tråd, som også understøttes af den simple, men helt fantastiske, smukke og dragende scenografi. Vi bevæger os i et sort/hvidt landskab, der er nøgent og bart og fyldt med skyggebilleder. For scenografien alene anbefaler jeg på det varmeste denne forestilling!

Dog bliver karaktererne til tider lidt for karikerede og endimensionelle. Vi møder dem i et kort øjeblik og hopper så straks videre til den næste. Det bliver i længden lidt for ufokuseret på trods af det overordnede tema. De sidste 30 minutter sad jeg og hungrede efter, at der blev bundet nogle sløjfer på den røde tråd, som kunne give mere sammenhæng mellem de enkelte fortællinger. Når det er sagt, er Soli Deo Gloria stadig en utrolig smuk forestilling, som bestemt er et kig værd.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s