CPH STAGE Anmeldelse: Natcabaret

Spillested: Folketeatret
Spilleperiode: 3.-9. juni 2016
Anmeldt af: Amanda Boie Hvid & Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★

Natcabaret på Folketeatrets snoreloft er er teaterfestivalens nyfødte. Man inviteres indenfor til en aften, hvor CPH Stage har forsøgt at brygge et potpourri af festivalens højdepunkter. Samtidig er det jo netop en cabaret, og derfor holder baren åben hele aftenen, ligesom vi også var så heldige at få serveret lidt lækre forfriskninger undervejs. Vi fik derudover serveret en glimrende aften med improgruppen FELT, efterfulgt af en intimkoncert med bandet Spy in the Mess. Begge dele tog omkring en times tid, dog var der indlagt en meget(!) lang pause mellem de to, og vi endte da også med først at takke af kl halv to. Netop FELT har vi på Den Fjerde Væg i øvrigt et godt øje til, hvilket man, hvis man er interesseret, kan høre mere til i vores podcast.

Aftenens højdepunkt var da også FELT og det var spændende at følge med i plottets tilblivelse gennem skuespillerne, og der var virkelig øjeblikke, af stor komik og dybde. Spørgsmålet er bare – er det noget der skal vises på Natcabaret? CPH stage har en oplagt mulighed for at lave gode smagsprøver og få nysgerrige sjæle interesseret i, hvad Stage kan byde på – og som de selv beskriver det, en aften for dem ‘der har lyst til en fyraftensbajer efter en lang dag med teater og sommersol’. Vi mødte denne aften helt klart godt teater, som jo altid dejligt, men hvad man tror bliver en potpourri af gode smagsprøver, bliver en helaftensaffære, der var noget længere og noget mere intens end vi lige havde fornemmet. Vi endte med at have brugt næsten fire timer til en forestilling, hvor omtrent halvdelen af tiden gik i baren. Samtidig var vores forventninger til en oplevelse, der blev kategoriseret som ‘cabaret’ et stykke fra de relativt intense og intime optrædener vi overværede.

Med det sagt: Vi havde en rigtig hyggelig aften og glæder os til de de næste natcabareter, som ser ud til også at blive gode, hyggelige og sjove aftener.
Og så er det jo en bonus at alle pengene går til gode formål, som Mændenes Hjem og Reden.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s