CPH STAGE Anmeldelse: RØD KANIN HVID KANIN

Spillested: Teater V – Prøvehallen
Spilleperiode: 2. juni 2016
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup og Astrid Lindgreen Hjermind

★★★★★★

RØD KANIN HVID KANIN er et sjovt, spændende og totalt nervepirrende eksperiment: 1. En ny skuespiller skal opføre stykket hver gang og må kun opføre det én gang. 2. Skuespilleren får først manuskriptet i det øjeblik, forestillingen starter.

På den måde er hver opførsel af RØD KANIN HVID KANIN helt unik. Ingen – end ikke skuespilleren – aner, hvad der skal ske. Komiker og skuespiller Jonatan Spang står på scenen i denne version. Sammen med publikum vender han manuskriptets sider og læser ordene op med klar og tydelig fortællerstemme og lader handlingen udspille sig foran os.

Det er en som en leg. Vi griner og fjoller med hinanden og Spang, for ingen af os ved, hvad der skal ske. Legen eskalerer og bliver gradvist mere og mere alvorlig og nervepirrende. Blindt følger vi alle manuskriptets instrukser i troen på, at forestillingens iranske manuskriptforfatter Nassim Soleimanpour vil os det godt og ikke har i sinde at skade os eller skuespilleren. Men er det tilfældet, og hvor langt tør vi alle gå for at finde ud af det? Den tvivl og alvor, der opstår midt i al latteren, gør eksperimentet til en utrolig intens og fuldstænding enestående oplevelse! 

Vil du gerne se det? Det kan du ikke – i hvert fald ikke denne version med Jonatan Spang. MEN mange talentfulde mennesker verden over opfører løbende RØD KANIN HVID KANIN (i Danmark har blandt andet Lars Mikkelsen, Ellen Hillingsø og Mikael Berthelsen allerede været forsøgskaniner).

Vi anbefaler på det kraftigste, at du slår til, hvis du får muligheden!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s