Anmeldelse: Kunsten altid at få ret

Spillested: Skuespilhuset ved Det Kongelige Teater
Spilleperiode: 22. april – 10. juni 2016
Anmeldt af: Trine Balle og Clara Gleerup

★★★★

Hvad er det?
“Det handler om at vinde, det handler ikke om at være med”. Sådan står der i det udleverede program og den nådesløse stemning er sat fra start. Da vi træder ind i salen sidder de der; Lila, Asbjørn og Peter; den ene med skinne om benet, den anden lidt ængstelig ved situationen og den sidste med et kæmpe smil på læberne. Med ét rejser de sig alle op og byder publikum hjerteligt velkommen. Den næste time er viet til kunsten altid at få ret. I løbet af 60 min., 6 runder og 38 forskellige metoder, vil de lære os at vinde enhver diskussion. Salen og publikum er fuldt belyst, vi sidder ansigt til ansigt med skuespillerne, og er nu hevet ind i noget, der ligner et hårdkogt og no-mercy selvhjælpskursus.

Hvad er godt?
Stykket er sat op af Det Røde Rum, hvis forestillinger ofte er besat af et større ensemble, men denne gang kun inkluderer tre spillere. Der er god plads til hver enkelt spiller, og især Lila Nobel får lov til at vise sit talent og naturlige komiske sans. Det er en skøn detalje, at spillerne bruger deres rigtige navne, og at flere af diskussionerne tager udgangspunkt i deres egne ‘baggrunde’: Asbjørn Krogh Nissen er altid så jysk, Lila Nobel har ingen kæreste og en stor bag, og hvorfor ser Peter Christoffersen egentlig ud, som han gør? Det giver stykket en fed autencitet, og skaber en sjov og sløret grænse mellem fiktionen og den virkelige verden.

Flere af de demonstrerede diskussioner tager ligeledes udgangspunkt i virkeligheden. Det er en tour de force gennem de sidste års pinagtige og tåkrummende politiske kampe, hvor vi bl.a. møder Mette Frederiksen og Clement Kjærsgård, Özlem Cekic og Karina, og indvies i Bjarne Riis’ ikoniske doping-diskussion. Dog demonstreres også helt basale ‘kampe’, hvor en datter eksempelvis får vendt sin fars kritik af et upassende Facebook-billede, til at han ikke påskønner venskab med folk af anden etnisk baggrund. Publikum inddrages i alle diskussionerne, der høres højtråbende jubel og uddeles high-fives ved en vunden kamp.

Det er særligt sjovt, hvordan instruktør Rune David Grue har valgt at lade alle diskussionerne starte som en japansk kampsport, hvor scenen er en kampplads: spillerne bukker for hinanden og gong-gongen lyder. Det kan virke vanskeligt at holde styr på de 38 forskellige måder, men i venstre hjørne af scenen, er placeret en lille tavle som viser alle ‘reglerne’ og siger ‘bing’, hver gang en ny regel opstår.

Hele forestillingen kulminerer i en shitstorm af værste kaliber, da Asbjørn, efter at blive nedgjort gang på gang, får nok. Ved den sidste og 38. metode, ‘Den Sidste Udvej’, går han amok og giver både Lila og Peter den største skideballe, der længe er set.

Fattig og studerende? Sådan gør du!
Billetter kan fås til 195 kr., men er du studerende, eller blot under 25 år, kan du hive billetter hjem til kun 97 kr. – hvilket er et røverkøb for 60 minutters ren underholdning! Afsted mod Skuespilhusets Røde Rum og nyd forestillingen.

 

Advertisements

One Comment Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s