Anmeldelse: The Strike of No Thought

Spillested: Dansehallerne
Spilleperiode: 29. April – 12. Maj

Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★★

Hvad er det?
Der var dømt moderne dans for alle pengene denne aften i Dansehallerne. Kompagniet Mute Comp havde indtaget både Store Scene og dennes bagscene, med en forestillingen inspireret af den legendariske samurai, Miyamoto Musashi. Med litervis af teaterblod, en slagtet hjort og vindmaskiner nok til at gøre ethvert Melodi Grand Prix misundeligt, dansede fire dansere og en enkelt ninja sig igennem en særdeles intens time, spændt til bristepunktet af saft og urkraft. Og det var netop dér vi skulle hen denne aften: helt ind i menneskedyrets inderste kroge, hvor alt det forbudte og beskidte roder og rumsterer, og hvor kun drifterne er tilbage, og det i en grad, så selv Freud ville spærre øjnene op.

Hvad er godt?
At danse The Strike of No Thought virker ikke som noget man frivilligt gør mod sin krop, for den skal både vride og dreje, knirke og knække, i en ustoppelig dødskamp, hvor tyngdekraften gang på gang smider danserne nådesløst mod scenegulvets hårde, sorte overflade. Men danserne gør det alligevel, og de gør det imponerende godt, når de kaster sig rundt i menneskets desperate overlevelseskamp, som lurer lige inde bag den tynde fernis af poleret velopdragenhed. Dødsalvoren bliver uafrysteligt tydelig, fra forestillingens første scene, hvor den uskyldshvide skal bogstavelig talt krakelerer, og alle drifterne strømmer ud, og overtager styringen. På den måde bliver The Strike of No Thought som en insisterende tsunami af kødeligt ubehag, smurt benhårdt og brutalt rundt i fjæset på sit publikum.

Hvad er mindre godt?
Til trods for dansernes ubestridelige evner til at udfolde sig, blev forestillingen sine steder for lang og for kedelig. For selvom åbningsscenen ramte hårdt og rent, og flere andre scener bestemt også fik adrenalinen på stolerækkerne højt op, syntes der at være for mange uskarpe scener, hvor handling og formål forsvandt af syne til fordel for vindmaskiner og store bannere, som hverken overtegnede eller min gæst kunne begribe hvad lavede på scenen. Samme problematik gjorde sig delvis gældende for forestillingens ninja, der som en blanding af kongelig ceremonimester med en overdimensioneret rumsterstang og lokal handyman, ikke rigtig manifesterede sin berettigelse på scenen.

Bonusinfo:
Husk en varm trøje!

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Der er to priser: voksne 125,- og unge 55,-.

Foto: Søren Meisner

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s