Anmeldelse: The One And The Many

Får302
Spilleperiode: 29.04.-30.04 – 2016
Anmeldt af: Nicolai Duckert Perrild

★★★

Hvad er det?
En hæftig omgang politisk teater-performance af det Malmø/berlinerbaserede teater “Instituttet”. Den lille scene på teater får302 er indhyldet i mørke, og kun en lille rislen fra et ukendt instrument indikerer at forstillingen er igang. Efter hvad der opleves som minutter i mørke, fornemmer man et svagt skær fra en lommelygte, der fanger silhuetten af en krop i bevægelse. Langsomt mens lyset hæves afsløres denne at stamme fra en mand og en kvinde, der lydløst har indtaget scenerummet. Disse to begiver sig sammen ud i en kropslig rejse for at undersøge, hvordan vesten middelklasse og vestens fattigste forholder sig til hinanden i en tid hvor den økonomiske distance i det vestlige samfund vokser. Forstilling har ikke nogen decideret handling, men visualiserer en række scenarier og stemninger igennem bevægelse, musik og enkelte symboltunge ordvekslinger.

Hvad er godt? 
Anders Carlsson (kunstnerisk leder af “instituttet”) har tidligere høstet roser for sin nytænkning af teatermediet og hans stemningsfulde iscenesættelse. Sidstnævnte gør sig også gældende i The One and the Many, for det der står stærkest i den her forstilling, er det medrivende lysdesign. Med forholdsvis simple indstillinger luller lys-sætningen scenerummet ind i et dunkelt drømmeunivers, hvor skuespillerne i stunder fremstår som gennemsigtige genfærdslignende kroppe og scenen skiftevis klaustrofobisk lille og uendelig stor. En finger er der heller ikke at sætte på de to performere, der med stålsikker kropskontrol og dybtfølt engagement lever sig ind i det absurde univers, de sammen har skabt med Anders Carlsson. Dette resulterer da også i, at de ind i mellem sender en lavine af gys gennem kroppen på mig, som f.eks da kvinden understøttet af musikken fremstøder sekunder lange melodiøse længselsskrig, alt imens den mandlige medspiller står som paralyseret og ser til. Netop her står pointet også klarest; Den gode velstående mand står en enkelt håndsrækning fra den fattige og hjælpeløse, men i strid mod sine værdier står han handlingslammet og ser til at et menneske går i fordærv.
Hvad er mindre godt? 
Jeg må indrømme, at jeg med denne forstilling er ude af min komfortzone. Jeg er sikker på, at det i dette tilfælde er et mål i sig selv at udfordre publikums opfattelse af, hvad scenekunsten kan. Jeg bliver desværre bare sat af undervejs. Denne forstilling henvender sig ikke til det brede publikum, men i højere grad til den politisk og kunsteriske undergrund som forstillingen er opstået i. Er man ikke med på præmissen og fortælleformen, så synes forstillingen langsom, indadvendt og til tider ufrivilligt komisk. Det resulterer i, at en del af pointerne går tabt for sådan en fritids teaterentutiast som mig. Det er ærgerligt, da temaet, de berører, er top relevant, og man ikke er i tvivl om, at denne forstilling har en stærk politik agenda. Overvejer du at tage din teatermødom, så er det ikke her du skal sætte dine penge, men hvis du savner et nyt og eksperimenterende teaterformat, så er “insituttet” og Anders Carlsson værd at følge.
Studerende og fattig? sådan gør du:
Her er du heldig, hvis du er ude på at spare penge, for forstillingen spillede bare to dage på Teater får302. Det betyder altså at du med god samvittighed kan beholde pungen i lommen og spare de penge til en anden lækker teaterforstilling. Fik du blod på tanden af den her anmeldelse så kan du følge instituttet på http://institutet.eu/
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s