Anmeldelse: Topmøde For De Mest Deprimerede

Teatret Republique
Spilleperiode: 16. april – 21. maj 2016.
Anmeldt af: Clara Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

★★★★

Hvad er det?
En meget præcis beskrivelse af det at være deprimerede. Forestillingen har intet egentlig handlingsforløb men formidler et fænomen og en tilstand på meget fornemt vis gennem en samling kendte tekster og sange. Og det er ikke på den der teaterkoncert agtige måde – det er på en virkelig fin og velsammensat måde, så vi egentlig ikke skelner mellem, om de meget sigende tekster leveres som sang eller tale. Med et stærkt sammensat skuespillerhold inviteres vi ind i depressionens store tomme sort-hvide univers, som kan være så uendeligt svært at sætte præcise ord på – men hos Topmøde For De Mest Deprimerede lykkedes det!

Hvad er godt?
En gigantisk stor og tom scene klædt i sort og hvid danner ramme om de flotte billeder, skuespillerne forestillingen igennem supplerer teksterne med. Det simple visuelle udtryk er spot-on – så stor tomhed har sjældent syntes mere rammende og veludnyttet. Det virkelig virkelig dygtige hold af skuespillere udnytter hvert et hjørne af både scene og tekster og forsøger, så vidt det er muligt, at komme omkring alle depressionens facetter. Både de helt sorte dybe egoistiske huller og de gange, hvor lyset alligevel finder vej ind, og hvad det så gør ved dæmonerne, der sidder og gnaver på humøret. Men det er ikke bare en stor deprimerende sort/hvid omgang, som efterlader dig tung og sørgmodig. Denne forestillingen formår også at fortælle os, at vi ikke er alene i mørket – uanset hvad grad den så måtte eksistere i. Og så er forestillingen sjov! Den måde den til tider groteske humor bruges så det giver mening, fordi den bliver et nødvendigt værktøj for at kunne se depressionens dæmoner i øjnene og drive dem på flugt.

Hvad er mindre godt?
Det er altid en hårfin balance at finde ud af den passende længde på en forestilling, og her sidder vi desværre med følelsen af, at den er lige til den lange side. Teksterne er ind i mellem holdt i et lidt tungt sprog, og selv om skuespillerne formidler det godt, bliver der også krævet en del af publikum. Det er dog bestemt ikke en dårlig ting – at der bliver krævet noget – men faktisk kun et skønt friskt pust – men det kunne dog være holdt kortere. Vi sidder også med en følelse af, at det havde været meget tungere, hvis ikke musikken havde været der til ind i mellem at supplere og puste lidt anderledes friskhed ind i forestillingen. Kogt ned er det altså en stor bunke temmeligt heftige tekster, der her er sat sammen, og det kræver måske et stort teaterhjerte helt at få kraften med fra alle de fantastiske tekster.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Du slipper billigst, hvis du er under 25. Så kan du nøjes med sølle 105 kroner! Er du studerende, må du slippe en 10’er mere – for de billigste pladser.
De billigste pladsers normal pris er 175 kroner, og der er gode grupperabatter at hente for alle aldre.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s