Anmeldelse: Tilgiv Mig

Rialto Teatret
Spilleperiode: 14. April – 14. Maj 2016.
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen & Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★★

Hvad er det?
Tilgiv mig er et nyt stykke dansk dramatik, skrevet af Rikke Wölck. Forestillingen portrætterer tre kvinder i deres næstbedste alder, der alle kæmper med og mod de odds, som skæbnens ironiske hånd nu en gang har tildelt dem. Det betyder, som titlen også indikerer, at der talrige gange undervejs skal krydses knivskarpe klinger, når hemmeligheder afsløres og moral står for fald, men både venskaber og familiebånd samtidig skal forsøges opretholdt. Stykket giver derfor også rig lejlighed til, at både det forargede og det forbavsede publikum kan tørre fugten ud af øjenkrogen og selv vurdere, om utroskab, svigt og egoisme kan og bør tilgives.

Hvad er godt?
Som det lokomotiv hun er for hele forestillingen, skal Karen-Lise Mynster også nævnes og roses som det første. For hun leverer et ualmindeligt troværdigt portræt af en kvinde, veninde og mor, der utrætteligt slider sig selv op i forsøget på at lappe huller og pudse facade i de relationer, som langsomt og døende smuldrer mellem fingrene på hende. Denne præstation er dog klart betinget af et glimrende manuskript, der ved hjælp af både flash-backs og flash-forwards skaber en interessant og vedholdende dynamik i oplevelsen af historien. Disse understøttes af en tilbagevendende fortællerrolle, der elegant sætter publikum ind i, hvor i historien vi er nået til. Og det er dejligt. Selve iscenesættelsen er nærmest udelukkende baseret på lyd og lys, og i et så begrænset scenerum, som Rialto, fungerer dette rigtig fint. Der bliver ganske enkelt mere plads at vælte rundt på, når man har drukket en flaske vin eller tre, og hele tilværelsen sejler lidt mere end psykologen egentlig sagde, at den skulle.

Hvad er mindre godt?
Grundlæggende er stykket ganske velkomponeret, men der var enkelte scener, hvor vi begge sad tilbage med følelsen af at have overset eller misforstået, hvad der skete og hvorfor. Derfor kom der også til at gå uforholdsmæssig lang tid med at prøve at skabe mening og tolke handlingen, hvilket klart er problematisk, især når stykket kun varer lidt over en time. Samtidig er skuespilpræstationerne, særligt i starten, lidt ujævne, og vi bed derfor heller ikke på krogen helt fra starten, og lod os trække med ind i overgangsalderens tumultariske verdensbillede.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Unge under 25 gør det billigst: 125 kroner og du er sikret en plads. Er du derover, men med studiekort skal du af med 25 bobs mere, hvilket svinger billetprisen op til 150 kroner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s