Anmeldelse: Cougar – The Musical

Bellevue Teatret
Spilleperiode: 4. marts – 19. marts 2016

★★★

Anmeldt af: Line Nikolajsen og Clara Gleerup

hvad er det?
En moderne musical, hvor vi møder Lily (Anette Støvelbæk), som er nyskilt og arbejder som børneklovn, Mona (Mette Horn), en vaskeægte cougar, som elsker unge mænd mere end sine jævnaldrende, og Susan (Charlotte Fich), som lige har sagt sit job op for at færdiggøre sit speciale. De tre kvinder, omkring de halvtreds, møder tilfældigt hinanden på Monas Cougar-bar, et sted hvor voksne livserfarne kvinder kan mødes med yngre uerfarne mænd. Og herfra går så den vilde jagt efter ny tryghed, bedre sex og gode venskaber. Der er lagt op til store musicalnumre og en god omgang grin.

Hvad er godt?
Overordnet set er det en ganske sjov forestilling, og bevares, vi griner da også af flere omgange, fordi det rent faktisk er sjovt, og ikke bare ufrivilligt sjovt. Især Mette Horns bramfrie og klodsede Mona hiver grin hjem gang på gang. Det er uden tvivl hende, der trækker forestillingen op på et niveau, hvor vi faktisk griner med. Mona er næsten en bodegaficeret udgave af Max Pinligs mor. Langt hen af vejen er det rigtig fint, flere gange bremses hendes præstation dog af nogle meget kringlede og gumpetunge skolekomedie-replikker. De tre kvinder får hele vejen igennem modspil af den yngre Jacob Randrup, hvis mange unge mandlige karakterer, der får sat ild under de ældre kvinder og giver dem lyst til livet igen, klart står som det mest troværdige i denne forestilling..

Man forstår godt, at en forestilling som denne har haft stor succes i USA, det er let tilgængelig humor, som man kan slappe af til – men her er det bare ikke super vellykket, flere gange bliver det blot lidt tåkrummende og pinligt at se på.

Hvad er ikke så godt?
De stereotype karakterer og den uoriginale historie gør at vi hele tiden kan forudsige, hvad der kommer til at ske – handlingen er tam og sangene når aldrig et niveau, hvor man kan falde hen og nyde stemmerne og teksten. Især slutnummeret, hvor der ellers lægges op til et brag af et festnummer, falder pludselig til jorden da energien og teksten langt fra formår at nå udover scenekanten.

Mest af alt sidder vi uforstående tilbage for, hvorfor hele forestillingen finder sted i en kæmpe gymnastiksal? Er det en kommentar til det moderne samfund, om at vi bruger for lang tid her? Vi mangler simpelthen en italesættelse af, hvad vi skal her!

Den succes forestillingen har haft i USA, har man desværre ikke fået med til Danmark. Vi var i hvert fald ikke overbeviste, men hvem ved? Måske vil komedien ramme kvinder lidt tættere på karakterernes alder bedre?

Studerende og fattig? Sådan gør du:
På det smukke teater ved Bellevue er der gode rabatter at hente. Som ung under 25 år kan man få ungdomsrabatter til 70-100 kr. pr. billet. Og da teatret er bygget som det er, ser man stort set lige godt, hvorend i salen man sidder.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s