Anmeldelse: Melodien, der blev væk

Nørrebro Teater
Spilleperiode: 20. Februar – 17. April 2016

★★★★★★

Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen og Clara Gleerup

Hvad er det?
En fortælling om den lille almindelige kontormand hr. Larsen, som en dag får færten af livets søde lille melodi. Han mister den dog hurtigt igen under pres fra hverdagens tonedøve tomgangslignende tilstand, hvor et hav af kedelige hr. og fru. Møllere, en lille tøffelhelt af en svigerfar samt en hysterisk og til tider skræmmende gigantisk svigermor dikterer, hvordan tingene bør være. Historien fortælles her i et gennemført, karikeret og dukkelignende univers, der til tider kan være ret uhyggeligt – men smukt. Forestillingen krydres med utroligt fængende musik genfortolket af fine og dygtige Hannah Schneider. Det er en fortælling fra 1935, som Nørrebro Teater her formår at minde os om, stadig har et hamrende relevant budskab.

Hvad er godt?
Det er nærmest ikke til at finde ud af, hvor man skal starte med den her forestilling. Det hele er så top gennemført! Forestillingen er ret syret og gakket på den gode måde. På den der fantastiske Twin Peaks agtige måde! Det kan gå så forfærdelig galt, når man prøver at indføre et gak-gak element, men her balanceres det til perfektion, og vi føler os kun draget og tryllebundet af det karikerede univers, hvor både det vanvittigt stærke skuespillerhold og den fine fortælling præsterer på fornemmeste vis. I scenografien er en gigantisk drejeskive inkorporeret, som skaber dynamik og flow, så vi helt glemmer tiden og blot fortabes i forestillingen. Vi griner, vi forbavses og vi bliver rørt.
Det er egentlig svært at skulle fremhæve særlige præstationer, da hele holdet af skuespillere står utrolig skarpt og stærkt, og alle leverer FREMRAGENDE præstationer. Vi er dog især helt vilde med svigermor og svigerfar spillet af Christiane Gjellerup Koch og Jens Jørn Spottag. De er ganske forfærdelige!! Forfærdeligt elskværdige og sjove!

Det her er virkelig en forestilling, der sætter sig fast og ikke bare slutter, når lyset tændes og skuespillerne har bukket. Den her forestilling følger med dig hjem og vokser på dig. Den minder dig om, at livet ikke nødvendigvis nydes bedst i faste hverdagsmønstre kørende i alt for højt tempo. Det er en iskold lussing, som det føles ustyrlig godt at modtage.

Hvad er mindre godt?
Det er helt ærligt svært at sætte en finger på nogle mindre gode ting i denne forestilling! Vi har ikke så meget andet at sige end at, det er mindre godt for dig, kære læser, hvis du ikke har købt en billet endnu!

Vi bøjer os i støvet for denne kraftpræstation af en forestilling. BRAVO!

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Nørrebro teater er et utrolig godt teater at være publikum i, fordi rækkerne skråner så meget. De bagerste rækker koster kun 100 kroner! FOR ALLE!
Rækker lidt længere fremme koster 195 hvis du er under 25 år, men er I to under 25, kan I få dem for kun 100 kroner. Er du over 25 men studerende, er der også rabat at hente på alle teatrets pladser!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s