Anmeldelse: Drømmeforestillinger

Det Røde Rum, ved Det Kongelige Teater
Spilleperiode: frem til 4. marts 2016

★★★★★

Anmeldt af: Trine Balle og Clara Gleerup

Hvad er det?
Fem skuespillere
har fået til opgave at udleve deres ultimative drømmeforestillinger i et intimt rum for nogle få tilskuere. De præsenterer os for en række rørende, eftertænksomme og grænseoverskridende drømme, udført i ét stort, humoristisk kaos af rekvisitter og kostumer – og med et formidabelt resultat! Forestillingen er relevant for både gamle og unge, da den tager os med på en rejse gennem alle livets faser; lige fra ungdommens idoldyrkelse og ønske om at være en anden – til livets endestation og planlægningen af ens egen begravelse.

Hvad er godt?
Fra det øjeblik vi træder gennem glitter-forhænget og ind i skuespilhusets Store Prøvesal, bliver vi budt velkommen af de fem skuespillere med både håndtryk og smil. Vi tilbydes endda et stykke slik, og alle sanser er fra start aktiveret. I baggrunden står Nicolaj Dahl Hamilton overlegent ved sit klaver iført guldkåbe og briller, alt imens han skråler selvsikkert – dog hamrende falsk. Da vi har sat os på klapstolene, på den eneste stolerække i rummet, tændes loftslyset og forestillingen går i gang. Skuespillerne fortæller hver især om deres største drømme, som spænder lige fra ønsket om en større samling Royal Copenhagen til forhåbningen om at redde verden fra krig og ødelæggelse. Det er én lang rutsjebanetur af følelser, der øjeblikkeligt skifter fra humor og kaos til komplet stilhed eller alvorlige anekdoter fra skuespillernes “virkelige liv”. Deres beretninger er personlige og hudløst ærlige, og vi kan vist begge nikke genkendende til mange af de inderste drømme, som skuespillerne bærer rundt på.

Publikum inddrages gentagne gange i forestillingen, og vi får derfor følelsen af, at hver eneste forestilling er unik, alt efter hvem, der har sat sig i stolene. Der bydes bl.a. op til dans af Peter Christoffersen, eller inviteres på date rundt om “Søerne” med Lila Nobel. Dette er dog ikke blive det mest vanvittige, som publikum bliver udsat for, da der var knald på aftenen, i mere end én forstand!

Hvad er mindre godt?
Man kan diskutere, hvad forestillingen helt præcis vil. Vi går derfra både rørte og lidt gladere, men har vi ikke set den slags gakkede gøgleri før? Måske, men her bliver det taget skridtet videre, og tilført ikke mindst et dybere og personligt lag, men også det ekstra lag glimmer, som vi mangler i hverdagen.

Det er netop det, forestillingen forsøger at formidle; vi skal turde at udleve vores drømme, kaste med glitter og ændre på verden – også selvom vi starter i de helt små hverdagsscenarier, og bare skal samle mod til at invitere én med rundt om Søerne.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Det Kongelige Teater er ofte gode til at imødekomme de unges tomme sparegrise, og har i denne forestilling en samlet ungdoms- og studiepris til 97 kr. Forestillingen varer 1,5 time, så man får masser af teatertid for pengene (og så hører der jo også et stykke slik eller to med i prisen!). Men I skal skynde jer – for de spiller kun få dage om ugen og indtil d. 4 marts!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s