Anmeldelse: Tema og Variationer

Den Kongelige Ballet på Gamle Scene.
Spilleperiode: t.o.m 27 februar 2016, sammen med ”Sylfiden”.
Set 10. februar 2016

Anmeldt af: Kristoffer Dalsgård

★ ★ ★ ★

Hvad er det?
Tema og Variationer er en storslået ballet, skabt af George Balanchine, en af det 20. Århundredes største balletmestrer, som hyldest til en anden ballet-sværvægter, Marius Petipa, der bl.a. har skabt Svanesøen og Nøddeknækkeren. Tema og Variationer er et festfyrværkeri af flotte spring, svær teknik og fængende musik, og kræver derfor også et balletkompagni af en solid kvalitet, før man kaster sig ud i denne halve times kraftpræstation.

Hvad er godt?
Her er for alvor tale om et bombardement af æstetiske indtryk: der sivtynde og smidige ballerinaer og flotte, tricot-klædte herrer, der springer og løfter, både så kraftfuldt og så elegant. Gennem en solid indsats fra især solisterne og aftenens solodame, Holly Jean Dorger, giver Den Kongelige Ballet virkelig Tema og Variationer vingerne til at bringe den op i de helt tynde luftlag, hvor den for alvor kommer til at flyve, og hvor vi andre for alvor bliver klar over, at ballet er en kunstart, der kræver mere end hvad en almindelig, dansk normal-krop kan præstere.

Hvad er mindre godt?
Desværre virker det nogle steder som om, at forestillingen godt kunne tåle en ekstra finpudsning på værkstedet, inden den var kommet på scenen, da der alt for ofte mangler synkronitet mellem både korpsdanserne og hovedparret, hvilket i denne form ballet desværre bliver meget, meget tydeligt for publikum.

Fattig og studerende? Sådan gør du:
For teatrets absolut billigste billet skal du af med 47 kroner for en plads i Galleriet, men så sidder du også en lille kilometer fra scenen, dog kan man med lidt snilde typisk finde en ledig plads på nogle af de bedre rækker. Alternativt kan man som studerende gøre sig det mageligt på en ordentlig plads på 1. etage for 172 kroner, hvilket giver en absolut fornuftig udsigt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s