Anmeldelse: Sylfiden

Den Kongelige Ballet på Gamle Scene.
Spilleperiode:
t.o.m 27 februar 2016, sammen med ”Tema og Variationer”.

Anmeldt af: Kristoffer Dalsgård

★★★

Hvad er det?
Sylfiden er en tragisk kærlighedsfortælling, tilsat et solidt drys moral. Den udspiller sig i et askegråt bondesamfund i Skotland, hvor den unge helt, James, bliver dødeligt forelsket i en sylfide – et overjordisk og meget uopnåeligt væsen, der lokker ham med sin florlette skønhed. Draget mod hende efterlader James sin forlovede, sin familie og sit samfund, og forfølger sin sylfide ud i den (h)vide verden. Men selvom denne verden i Det Kongeliges opsætning er så uskyldshvid, som sylfiden selv, undgår James ikke sin kulsorte skæbne, der i form af heksen Madge, straffer ham for hans lystige begær efter det uopnåelige.

Hvad er godt?
Sylfiden er først og fremmest en god fortælling, om hvad der sker, når man forlader alt og lader hede drifter og lynhurtige balletfødder styre slagets gang. Dette løser Den Kongelige Ballet elegant, i stykkets anden akt, hvor alt er sylfidehvidt og uskyldsrent, hvilket skaber nogle knivskarpe billeder med lange rækker af sylfider, der simultant bevæger sig, som snefnug på en klar vinterdag. Og dét er flot. Ligeså flot var præstationen fra denne aftens James, danset af Marcin Kupiñski, der med olympisk træfsikkerhed i fødderne dansede sig ind i hjertet på alle andre end sin sylfide – han trak et stort læs denne aften.

Hvad er mindre godt?
Scenografien og kostumerne i første akt. Denne iscenesættelse af Sylfiden blev skabt sidste år, med dertilhørende kostumer og kulisser, som en modernisering af balletten, men ligeså hvidt og fint det hele er i anden akt, ligeså vanvittigt kedeligt er alting i det første, hvor både kostumer og kulisser er betongrå, hvilket simpelthen er uinteressant at kigge på, og samtidig udviskes dansernes trin i forhold til baggrunden, og det er ellers netop detaljerigdommen i trinene, der er en af Sylfidens store styrker. Til denne forestilling er man simpelthen nødt til ikke at sidde for langt fra scenen, hvis man har tænkt sig at få noget ud af første akt, desværre. Ligeså udvisket, var forholdet mellem aftenens hovedpar, hvorimellem kemien syntes at have tabt vingerne til trods for James’ ihærdige forsøg på at forføre sin sylfide.

Fattig og studerende? Sådan gør du:
For teatrets absolut billigste billet skal du af med 47 kroner for en plads i Galleriet, men så sidder du også en lille kilometer fra scenen, dog kan man med lidt snilde typisk finde en ledig plads på nogle af de bedre rækker. Alternativt kan man som studerende gøre sig det mageligt på en ordentlig plads på 1. etage for 172 kroner, hvilket giver en absolut fornuftig udsigt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s