Anmeldelse: Alting er Noget

Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode: 8. Jan – 20. Feb. 2016

Anmeldt af: Clara Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

★★★★

Hvad er det?
En dramatisering af Naja Marie Aidts rå tekster og ord med Sarah Boberg og Anette Støvlebæk på scenen. De to skuespillerinder optræder som to kontormuslignede ord-arkæologer, der sammen undersøger og afprøver de håndplukkede Naja Marie Aidt ords univers, mens et elektronisk lydunivers lejlighedsvis akkompagnerer dem.

Hvad er godt?
Rammerne og idéen
om forestillingen er i og for sig god. Idéen om Naja Marie Aidts ord i fokus tiltaler os. Den meget minutiøst dekoreret scene danner rammer for en række ord-eksperimenter, som af og til lykkedes med at være interessante. Især når den sammenhængende historiefortælling for alvor får lov at fylde i form af novelle-oplæsning, lader vi os opsluge af historien og glemmer for et øjeblik, at vi sidder i et teater på Vesterbro. Desuden giver det noget fedt, at de to skuespillerinder er store kontraster til hinanden. Det mørke og det lyse. Det farlige og det uskyldige. Herved farves ordene automatisk i vidt forskellige farver.

Hvad er mindre godt?
Selv om tanken om en dramatisering af et så heftigt ord-univers som Naja Marie Aidts er rigtig god, er selve indholdet af forestillingen en smule langtrukkent. Det er ordene, der er i fokus, men lige i denne sammenhæng kan de ikke helt bære at stå så alene, som de her får lov til. Det bliver måske lidt for mange eksperimenter i én pærevælling, og vi mangler noget at holde fast i.
Sorte Hest har før haft succes med at dramatisere digte, med forestillingen ”Det Springende Punkt”, hvor Inger Christensens digte på smukkeste vis blev formidlet. Den poesi-magi, vi oplevede her, er dog desværre en smule fraværende i ”Alting er Noget”.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Er du ung under 25 år, koster det kun 65 kroner for de 4 bagerste rækker. Teatret er meget småt, og man kan derfor se alt uden problemer fra disse rækker.
Er I en gruppe på min. 6 under 25 år, kan de samme pladser fås for kun 40 kroner!

Hvis du er over 25 er de billigste priser således:

Normalpris: 135 kr
Gruppe (min. 10 voksne): 95 kr.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s