Anmeldelse: The Black Rider

Betty Nansen Teatret
Spilleperiode: 14/02-2015 – 29/03-2015

★★★

The Black Rider er som Betty Nansen Teatret selv beskriver det et musikalsk syretrip. En fortælling om djævlen og om syv magiske kugler, skabt af Robert Wilson samt William S. Burroughs og tilsat Tom Waits skæve, men fantastiske lydunivers. Forventningerne var høje, da denne forestilling er en genopsætning af en succes fra 1998, men man gik derfra med spørgsmålet: Var dette galt eller genialt? Musikken er aldeles fremragende, Jimmy Jørgensen gør det eminent som den uhyggelige djævel, og Mikkel Kaastrup-Mathew og Xenia Lach-Nielsen er yderst underholdende i rollerne som de forelskede hovedpersoner. Stykket er skævt og spøjst som bare fanden. Det er teater med teater på! Men man undrer, om det ind i mellem er underligt blot for underlighedens skyld? Første akt er på den ene side vanvittigt anstrengende, men samtidig gennemført skævt og særdeles underholdende. Anden akt går dog for vidt. Her tager underligheden overhånd, og især en meget lang dødsscene i slowmotion er næsten ubehagelig at overvære. Jeg ville så gerne forstå forestillingen, og jeg ville så gerne kunne lide den, men jeg følte mig mere og mere sat af efterhånden som stykket skred frem. Det føles som om forestillingen vil lidt for mange ting, og derfor ikke får alting forklaret grundigt nok. Er man en urutineret teatergænger, kan dette altså være noget af en mundfuld. Elsker man derimod skæve og anderledes oplevelser af typisk Tom Waits-karakter, kan det dog være, at man er heldigere med sin oplevelse end jeg.

Du kan høre radioanmeldelsen fra programmet d. 16/2 her:

Studerende og fattig? Sådan gør du:

Selv på bagerste række på balkonen ser man ganske udmærket på Betty Nansen Teatret. Desuden er dette ikke den dyreste teateroplevelse i verden. Er man under 25 år, koster de billigste billetter 130 kroner. På trods af det umiddelbart lave antal stjerner, vil jeg dog hævde, at forestillingen er oplevelse værdig.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s