Anmeldelse: Skakmat

Teatret GROB
Spilleperiode: 6/11 – 20/11 2015

SKAKMAT handler om menneskets fald i det moderne, cafe-latté-drikkende og velmenende samfund. Men faldet fremstår tydeligere på en anden måde; for stykket som helhed falder desværre igennem. Faldet er i højere grad en snublen over egne velmenende og moderne værdier i ønsket om både at kritisere dem, men også efterleve dem.

Stykket omhandler Johan, der er faldet på arbejdet og nu er sygemeldt. I 8 uger. Men de 8 uger trækker ud. Han gider ikke tilbage. Problemet er bare, at han ikke ved, hvad så han vil. Men når man vælger at ”hive stikket ud”, så opstår der problemer og man ender (måske) med at være SKAKMAT.

Emnet er velvalgt og vedkommende. I en tid med pres på vores højtelskede velfærdssamfund, er dens knap så pæne sider op til debat. De svage, altså dem der nasser på samfundet og ikke bidrager, er udsat for en klapjagt som man i SKAKMAT stiller skarpt på. Vi følger i denne forestilling den nassendes side og det er faktisk interessant.

Dog tabes man på gulvet. Tanken om at få medfølelse, sympati og ikke mindst empati lykkedes ikke. Handlingen i sig selv er overskuelig. Den klumres dog ind i scenografien, der ligger sig fint i tråd med ’Mungo Park’-traditionen om, at rummet er tomt og kan bruges på flere måder. De enkelte rekvisitter kan også bruges på flere måder. Når ”det hele” kan bruges på flere måder, tabes scenografiens egentlige formål, at underbygge historien.

Hele lydsiden er på sin hvis overflødig. Næsten barnlig. Det samme er karakterernes troværdighed. Den hysteriske advokat-søster, der ikke tåler at hendes image bliver prydet med en arbejdsløs bror på sygedagpenge. Den blonde, unge og løs-på-tråden-pige, der kommer på det helt rigtige tidspunkt. Og så vennen, der på mange måder bare en teenager, der ikke har fået hår på brystet endnu.

SKAKMAT vil meget. Den vil have os til at grine. Både af de andre, men også af os selv. Den vil have os til at være kritiske overfor det allestedsnærværende velfærdssystem, men også vores egen trang til at (selv)hjælpe. I farten tabes tråden dog og historien om Johan, der mest af alt, bare vil trække stikket ud, bliver aldrig rigtigt nærværende. Tomrummet mellem alle forestillingens gode hensigter bliver for stort og trods et vedkommende emne, bliver stykket mest af alt overflødigt. ”Jeg holder mig til pillerne.”

Hør anmeldelsen her:

Studerende og fattig? Sådan gør du:
På Teatret GROB kan man som studerende få billetter helt ned til 85 kr. Hvis man kan samle en gruppe studerende på 6 personer, fås billetterne til kun 45 kr.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s