Anmeldelse: Perplex

Bellevue Teateret
Spilleperiode: 21/03-2015 – 11/4-2015

★★★★

Perplex er en absurd vanvidskomedie om venneparret Jon og Louise samt Ellen og Troels (ja, skuespillerne spiller måske en slags fordrejet udgave af dem selv), hvor vi inviteres ind i en virkelighed, som vi slet ikke kan kende.

Under hele første scene sidder man og frygter, at man blot skal være vidne til endnu et kedeligt ægteskabsdrama; ferien har ikke været som forventet, og planterne er ikke blevet vandet. Jon og Louise træder ind i ad døren til deres eget hus og opdager, at tingene ikke står som de plejer og Troels og Ellen, der lovede at tage sig af huset under rejsen,  går stadig rundt i huset som var det deres eget. Men det er det måske også? Pludselig vender alt på hovedet.

Fem minutter senere eksploderer det hele, og resten af forestillingen sidder publikum i total forvirring – hvem bor hvor? Hvem er gift med hvem? Hvorfor tror Troels, han har opfundet evolutionsteorien? Og hvorfor bliver Jon forelsket i en elg? Tempoet er højt og man skraldgriner hele vejen igennem grundet den sømløse timing og det gode skuespil.

Især Troels Lyby bør fremhæves for sit umiskendelige komiske talent og timing fra ende til anden. Derudover får Louise Mieritz for alvor lov til at brillere, da hun, frustreret og uden succes, forsøger at overbevise resten af gruppen om, at hun er klædt ud som en kendt islandsk vulkan i udbrud.

Det er på intet tidspunkt i løbet af forestillingen muligt at finde en forklaring på vanviddet, der udspiller sig på scenen. Og det kan være en skuffelse for flere. Men hvis man læner sig tilbage og nyder det udsøgte komediespil, ser man bagefter, at der faktisk er en mening. Det er en fortælling om det moderne menneske, som ikke helt kan finde ro i sig selv, hvem man virkelig er, og hvordan man egentlig bør være.

Hør radioanmeldelsen af forestillingen her:

Studerende og fattig? Sådan gør du:Som ung under 25 kan man få en ungdomsrabat på mellem 70 og 100 kr. pr. billet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s