Anmeldelse: Lille Mand, Hvad Nu?

Mungo Park – Allerød
Spilleperiode: 4/3-2015 – 28/3-2015 og 7/4-2015 – 8/4-2015
Spiller også på Aveny-T: 4/5-2015 – 29/5-2015 

★★★★★

Lille Mand Hvad Nu? er historien om Hr. Pinneberg, der i 1930’ernes Berlin med økonomisk krise og brutalitet må kæmpe en kamp for at holde sammen på familie og kærlighed. Forestillingen er dramatiseret af Mungo Park selv og bygger på Hans Fallads roman fra 1932 af samme navn. Historien udspiller sig i årene før Hitlers magtovertagelse, og selv om denne tunge skygge af forfærdelig alvor hviler over hele stykket, nævnes den nærmest ikke med ord, men afspejles kun i Pinnebergs gradvise forfald.

Overordnet set fungerer denne dramatisering særdeles godt. Forestillingen har en helt særlig balance mellem alvor og komik, som river publikum med og tillader fordybelse i fortællingens mange lag. Forestillingen er spækket med detaljer – f.eks. en drejescene, der undervejs tilpasses fortællingens gang og giver forestillingen dynamik og tempo. Hvor man kunne tro, at der ville være en fare ved en så detaljerig teknisk forestilling, løses alting umådeligt godt her, og det hele fungerer bare. En anden fin detalje, som dog alligevel er en stor del af forestillingen, er de tyske sange skrevet og fremført på scenen af musiker Jonas Munck Hansen. Sangene blender sømløst ind i det tidsbillede, som Lille Mand Hvad Nu?portrætterer, og giver stykket kant og charme.

Forestillingen fremføres af det yderst velspillende faste ensemble på Mungo Park. Særligt Henrik Prip og Marianne Mortensen skal her fremhæves. De spiller forestillingen igennem et hav af små, men vidt forskellige roller og mestrer de hurtige forvandlinger mellem alvor og komik til perfektion. Anders Budde Christensen og Maria Rich gør det glimrende som henholdsvis den flittige Pinneberg og hans støttende og bekymrede kone ’Pusser’, men brænder dog først for alvor igennem i anden akt – men så har de også vundet os totalt!

Forestillingen varer 2 timer og 30 min. inkl pause, hvilket måske umiddelbart kan synes som meget lang tid. Men tiden føles dog hverken for lang eller for kort, og passer faktisk fint til forestillingens format. Vi vil anbefale, at man væbner sig med tålmodighed – forestillingen tager sig tid, men det er nødvendigt og falder godt ud til sidst. Oplevelsen kan vel nærmest sammenlignes med at se en rigtig god kunstfilm.

Du kan høre radioanmeldelsen fra programmet d. 9/3 her:

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Det kræver en S-togs tur på ca. 40 min. til Allerød, men forestillingen er bestemt turen værd! Som ung under 25 koster forestillingen 130 kroner på de billigste pladser, men kan man samle en gruppe på min. 6 personer, koster det altså kun 40 kroner pr. person!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s