Anmeldelse: Det Er Så Det Nye

Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode: 11/9 – 24/10 2015

★★★★★★

Blidt strygermusik lyder og ud fra det røde scenetæppe skyder et par kvindearme ængsteligt frem, og bevæger sig i små anstrengte bevægelser til musikken. Denne sceance bliver ved i underligt langt tid, armene skyder frem 3 forskellige steder, før musikken ophører og vi præsenteres for Poul og Pysseren. Parret bor i en beskeden lejlighed, med en evigt ophobet opvask, to stole og en stige. Udenfor rumsterer viceværten Hr. Pind med sin larmende vejrtrækning, og engang imellem trænger han sig på hos parret. Hr. Pind har lidt af et problem med nogen nevøer, der prøver at stene ham, fordi han har briller. Og så døjer han også med en masse depressive budhister, der har bosat sig i rørene. Det hele er ekstremt absurd og til tider komplet uforståeligt, men ikke desto mindre er stykket helt igennem fantastisk underholdende og veludført af de tre skuespillere.

Det er så det nye er skrevet af Line Knutzon, der med et hav af priser i bagagen kan betegnes som en af Danmarks mest centrale dramatikere inden for de sidste 15 år. Med dette absurde stykke, har Knutzon skabt et ekstremt effektfuldt drama fyldt med en stor spand sort humor. Med træk fra den absurde teater-genre, foregår stykket i et univers, hvor alle logikker er vendt op og ned. Hr. Pind glemmer at trække vejret og kommer til at pudse næse i dørhåndtaget, fordi han er stresset. Slagteren sælger ikke længere kød, nu kan man kun få Cancer derfra – men det var jo også fordi de satte sig i vindueskarmen, så Pysseren var nok selv uden om det. Og ja, jeg kunne blive ved med at nævne det ene forrykte logik efter den anden. Men her er det så forbløffende, hvordan skuespillerne Lars Knutzon, Morten Holst og Josephine Raahauge formår at skabe et så overbevisende rum, hvor disse absurde logikker kan fungere – til stor begejstring og underholdning for publikum. Historien og skuespilpræstationerne er faktisk så gennemført ekstatiske og absurde, at man ikke kan andet end at skraldgrine, i den lille time stykket varer.

Selvom det hele er så underligt, er der dog en vigtig mening i alt galskaben. Pysseren og Poul stamper rundt i klicherne af et parforhold, dog uden at det nogensinde fremstår typisk selvom, Poul bliver let Jaloux, og Pysseren ikke gider at tage opvasken igen. Deres problemer løser de oftest med en let allegorisk “dans”, og hverdagen går videre for dem, men uden at føles rigtig forløst. Parrets problemer og Hr. Pinds vrøvl, får os til at indse at verden ikke er så sort/hvid som man skulle tro, og på den måde skaber Knutzon en dybere mening i al galskaben. At denne “mening” skulle udspringe fra en problematik om depressive små buddhister, regnestykker der aldrig går op, voldelige nevøer i hobetal og nervøs gardin-syning, havde jeg aldrig nogensinde troet kunne ske.

Det skal opleves på egen krop, for at kunne forstå rigtig, hvordan en times grotesk, morsom, absurd teater, alligevel kan give så meget mening. Det har i hvert fald Nichens aller fornemmeste anbefalinger.

Hør radioanmeldelsen her:

Studerende og fattig? Sådan gør du: 

Det er et meget lille teater, hvorfor de bagerste rækker stadig giver et udemærket udsyn. Hvis du er under 25 år kan du få billetter til 75,- og kan de samle 6 venner kan i få billetter til 45,- stykket.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s